|
Adgangskrav til psykoterapeut uddannelsenAnsøgere til psykoterapeut uddannelsen skal have en lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter. Eksempelvis psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo- eller fysioterapeut eller pædagog. Andre med uddannelser på tilsvarende niveau kan dog optages efter en konkret personlig vurdering. Herudover skal ansøgeren have praktisk anvendelse af deres uddannelse i minimum tre år, eller anden relevant erhvervserfaring.
Ansøgerne skal have en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper. Dokumentation af dette kan ske ved beskrivelse af ansøgernes erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, ved kursusbeviser for gennemførelse af relevante kurser mv. Alle ansøgere skal inden uddannelsens start have en vis viden inden for udviklingspsykologi og gestaltterapeutisk teori og metode. Klinisk praktik:
For studerende der ikke gennem deres uddannelse eller arbejdsliv har stiftet bekendskab med psykiatri, opfordres der til en måneds praktik på en psykiatrisk institution eller behandlingssted. Praktikken er frivillig.
Dispensation:
Der kan gives dispensation til ansøgere med videregående uddannelse, der ikke er af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter, eller til ansøgere tilhørende andre faggrupper end de, der er uddannet ved de højere læreranstalter. Optagelse kan her ske såfremt ansøgers uddannelse er suppleret med kurser fra en højere læreranstalt (fx det åbne universitet) inden for psykologi, ledelse, personlig udvikling, terapi eller supervision.
Optagelsen kan tillige baseres på en personlig samtale. Eksamen:
De studerende kan gå til afsluttende eksamen når følgende betingelser er opfyldt:
• Deltagelse i undervisning med mindre end 10% fravær
• Gennemført obligatorisk egenterapi
• Gennemførsel af samtlige evalueringer og eksaminer i år 1-4.
Pris:
Pris pr. år kr. 34.000,00. Hertil kommer udgifter til kost og logi på ca. 2000 kr. pr. internat. |
|
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.
CMS - Content Management System by Media2.